Oppudsning af lysekroner hos Gørtler
Oppudsning /renovering af lysekroner er et af mine specialer. Jeg kommer gerne forbi og giver et uforpligtigende tilbud på oppudsning/renovering af jeres kirkebelysning. Jeg henter og bringer over hele landet og har til dette en specialindrettet bil, hvor lysekronerne hænger og er spændt fast.
Hver enkelt krone/lampet bliver skilt ad og herefter behandles hver enkelt effekt i hånden. Alle effekterne bliver først afrenset for gammelt lak, herefter sker en skånsom oppudning. Hver effekt bliver behandlet seperat ( ingen kuglepolering), alle effekterne bliver herefter håndlakeret. Tilsidst trækkes nye ledninger og eventuelt efter aftale monteres nye hvide /messsing fatningsholdere, fatningen kan som regel også gemmes væk i lyspiben.
Måden som processen foregår på er samme måde som jeg lærte det på af Gørtler Arne Larsen ( som jeg overtog firmaet fra i 1993), han lærte det af sin mester Gørtler H.P. Iversen som var under oplæring af sin far. Jeg har ført proceduren videre som fjerde generationsled og har selv haft firmaet i 20 år. Måden er ført videre da det er absolut den mest skånsomme måde at oppudse/renovere de som regel meget flotte, gamle og mange gange skrøbelige kirkekroner på.